top of page

HISTORIE

CBKs start var onsdag den 6. maj 1936 ved et møde på Gentofte Hotel. Optakten var at Gentofte Badminton Klub (GBK), der havde holdt til på Maltegårdsvej (oprindelig spillede man på loftet i Gentofte Ride Klub, hvor man stadig kan se de optegnede baner) , havde fået mulighed for at bygge en ny hal ved Gentofte Kommunes stadionbyggeri. En del spillere ønskede dog ikke at flytte spillested fra Maltegårdsvej og med grosserer Knud Braasch i spidsen blev CBK så oprettet. CBK lejede sig fra starten ind i “Junkershallen”, der var en blandet tennis- og badmintonhal, på Maltegårdsvej. Junkershallens navn tillægges den fra 2. Verdenskrig så kendte tyske flyvemaskinefabrikJunkers Flugzeug Und Motorenwerke AG.. Junkers havde udtænkt den dengang helt specielle stålkonstruktion, som stadigvæk kendetegner vor badmintonhal. Hallen og kontorbygningerne blev tegnet af arkitekt Arne Jacobsen i 1934. CBK har altså spillet i denne hal på Maltegårdvej lige siden starten. Med årene er det blevet en ren badmintonhal og CBK ejer nu selv hallen.

 

Knud Braasch blev den første formand i klubben og forblev på posten i 19 år frem til 1955. Siden da har klubben kun haft yderligere 6 formænd.

 

Klubben voksede hurtigt til over 600 medlemmer og med 5 baner har det gennem det meste af perioden været et “naturligt” medlemsniveau. CBK har i alle årene - på nær et enkelt - været repræsenteret i Danmarks Badminton Forbunds divisionsturnering, i en enkelt periode på 4 år (1964-1968) endda i landets bedste division.

d1aa3cb214754a6192561098431c7be0.jpg
4c5962562c36d23b052701877ab00a62.jpg
bottom of page